Home » Blog » Fem fede områder du kan holde aktiv ferie

Fem fede områder du kan holde aktiv ferie

Sommeren er fuld i gang – mange har allerede pakket kufferten, fået fornyet passet og er på vej til lufthavnen, for at nyde to ugers ferie nede i sydens varme med palmer, strand og kølige drinks. Det er en utrolig afslappende måde at holde ferie på, men det er ikke alle som bryder sig om kun at ligge ved stranden eller poolen i fjorten dage.

Mange vil hellere på en aktiv ferie – og her får du fem fede områder du kan overveje at tage hen på aktiv ferie.

Norge

Det første område du skal overveje er at Norge – og Sverige for den sags skyld. Ved at tage et smut til vores naboland har du fantastiske muligheder for at cykle og vandre i udfordrende terræn. Du vil med garanti få pulsen op i enestående områder, du har svært ved at finde i Danmark. Norge er også en god destination, hvis du har børn. Norge er et sikkert land, som dine børn med garanti vil elske.

Skotland

Det andet sted du skal overveje er Skotland og højlandet. En meget klassisk tur, som byder på historiske områder, hvor du nord for Glasgow kan prøve kræfter med at vandre op ad Skotlands højeste bjerg ”Ben Nevis”. Du kan gå via stier og græsgange, som bliver brugt til at drive får og højlandskvæg. I Skotland finder ud også masser af hyggelige kroer og pubber, som er det perfekte sted til at slappe af og lade batterierne op med en pint Guinness eller et glas whisky.

Bhutan

Det tredje sted du skal overveje er Bhutan. Placeret i Himalaya mellem Indien og Kina vil du opleve en helt en anden form for aktiv ferie. Du vil opleve sceneri og landskaber, som vil med garanti vil give dig ro i sjælen, når du laver aktive ting i Bhutan. Dog er det vigtigt at huske på, at Bhutan har kontrolleret turisme. Det betyder at du ikke bare kan rejse ind og selv planlægge turen. Du skal arrangere rejse med det officielle Bhutanske rejsebureau.

Marokko

Det fjerde sted du skal overveje er at Marokko. Placeret i det nordvestlige Afrika vil du ikke opleve et så frodigt landskab, som du kan i Asien og størstedelen af Europa. Du vil opleve et råt, men flot landskab – hvor du kan planlægge at besøge historiske byer som Casablanca og Marrakesh på vejen.

Danmark

Det femte sted du skal overveje er Danmark. Der er måske ikke det mest udfordrende terræn i Danmark, men der er stadig små perler i Danmark, hvor du har rig mulighed for at få en aktiv ferie. Både den jyske vestkyst og Bornholm byder på masser af muligheder, for at cykle rundt eller vandre rundt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *